Forøvelser til Modulopgave 5

Når vi til daglig går rundt i byrummet, bemærker vi ikke umiddelbart al den overvågning/logning, vi er omringet af og hvor mange steder vi efterlader oplysninger om os selv.

Efter udleveringen af modulopgave 5 skulle vi ned til Store Torv og finde den ellers ubemærkede overvågning og logning i byrummet, både udenfor og inde i de omkring liggende butikker.

Der er mange måder af overvågning, vi kategorisere dem i 4 forskellige kategorier: Digital/sikkerheds overvågning, Urban overvågning, menneskelig overvågning og registrering.

 

Under digital/sikkerheds overvågning er:

overvågnings kamera, der filmer folk

dankort apperater

hæveautomater, som er med til at overvåger ens konto og økonomi

taxametere, som holder styr på hvor meget man skal betale og hvor langt man er kørt.

alarmer og censorer, der er med til at forhindre folk i at stjæle fra butikker, eller afsløre dem bagefter.

parkerings automater

 

Urban Overvågning:

skraldespande og skrald i al almindelighed, for i dem kan man finde oplysninger om det omkring liggende samfund, da det generelt er affald fra det nære samfund, der ligger i skraldespandende.

skilte der er blevet “dekoreret”, med graffiti og klistermærker, for det kan også sige noget om samfundet.

uret på dom kirken, som viser/overvåger tiden.

århuskort, der hælper med at holde styr på hvor man er.

 

Menneskelig overvågning:

Vagtfolk, der holder øje med folk.

ekspedienter, der holder øje med kunder.

Andre folk, så som shoppere, som holder øje med tilbud eller noget de har brug for, eller endda bare folk der observerer andre folk.

 

Registrering:

Stel-numre, fra cyklerne, eller produktnumre, fra biler eller noget lignende.

Holdbarheds datoer, så man ved hvor længe evt. drikkevarer kan holde sig.

Stregkoder, som sige noget om hvad tingen er og hvormeget den koster.

Nøglehuller, da de begrænser og holder styr på hvem, der kan komme ind af f.eks. en dør.

CPR-nr., det kan apoteker f.eks. bruge til at se om man virkelig skal have de piller man vil købe.

kørekort, som at man registreret til at må køre bil.

dæk, da de også har serienumre, og man ud fra profil og gummi, kan få meget at vide om dækket, og nok også den bil de sidder på. 

 Postkasser

 

Leave a comment »

Forøvelse til Modulopgave 4

Her kommer vores forøvelse til Moduopgave 4:

Public Action HAPPYWALK (iPseudokode);

{

Start

Time == 0

TrafficRedCounter = 0

BusstopCounter = 0

If (Time > 60);

StopAndRelax();

If (Time < 60);

Then Walk

{

LeftRoad.TurnLeft();

Turnleft.TakePicture();

2ndRightRoad.TurnRight();

TurnRight.TakePicture();

If MeetBusstop (BusstopPeople =< 3, TurnRight; BusstopPeople > 3, PassBy)

BusstopCounter = (int)(BusstopCounter+1);

Busstop.TakePicture();

Or MeetTrafficLight.Before.Busstop (TrafficLight = Red, TurnLeft; TrafficLight = Green, Walk; Trafficlight = Yellow, WaitForNextColor)

TrafficRedCounter = (int)(TrafficRedCounter+1);

TrafficRed.TakePicture();

If ACommandNotPossible = (Action) (Turn(180), GoToTheNextFollowingAction)

}

}

Vores rute kort beskrevet i ord:

Rutebeskrivelse

Drej ind ad første gade på venstre hånd, drej derefter ind ad anden gade på højre hånd. Hvis I passerer et busstoppested med 3 eller derunder ventende passagerer gå til højre af næste vej hvis der er flere end 3 ventende passagerer gå lige ud. Hvis I kommer til et lyskryds før et busstoppested og det er rødt, drej til venstre af næste vej, ved grønt lys fortsæt lige ud. Hvis I kommer til en blindgyde og intet af det ovenstående er muligt, drej da 180 grader og fortsæt til næste punkt i rutebeskrivelsen.

Tæl hvor mange gange der drejes på grund af et lyskryds, samt hvor mange busstoppesteder der drejes ved. Denne fremgangsmetode gentages indtil I har gået i en time.

Og så selve ruten:
java-rute

Leave a comment »

Jodi analyse

 http://blogspot.jodi.org/

Jodi består af to personer, Joan Heemskerk og Dirk Paesmans, de har en baggrund inden for fortogafi og video kunst, i 1990´erne startede de med at lave kunst på internettet.

Hjemmesiden er en blog, der er oprettet på blogspot, en let tilgængelig og nem måde at oprette en blog. Siden er opdelt i flere posts, som man kan se og gå ind på ved at klikke ovre i højre side. Men ved nogle af dem blinker der blocked, og disse kan man ikke komme ind på. Hvorimod de andre kan man trykke på og blive henvist til nogle af deres andre værker.

Siden er konstrueret på den måde at teksten og andre elementer på hjemmesiden ser ud som om det er indkodede tilfældigheder.

Farverne der er brugt er sort, hvid, rød og lyserød.

Hvilke elementer ved hjemmesiden som vi gerne vil kigge på:

Glitch

Manovitch

Mediet

Tiden

Hvordan det påvirker folk

Siden virker forvirrende, den har ikke udseende som en normal blog, de ting der bliver posted giver umiddelbart ikke mening, det kan minde meget om programmeringssprog. Man kan nemt komme til at tro at der er opstået en fejl på siden (hvilket måske er formålet med den?) de har fundet nogle af de smuthuller der i blogspot programmet hvor man kan komme til at se koden på selve siden, det har jodi så brugt til at give siden et æstetisk udtryk og dette kan man sige er et glitch inspireret udtryk. Dette er en af årsagerne til at man kan blive forvirret, man kan blive irriteret over at man ikke kan forstå det, uanset hvor lang tid man bruger på det kommer an ikke tættere på et svar.

På siden kan man få inddraget nogle af Manovichs principper, blandt andet numerisk repræsentation, fordi at hele hjemmesidens layout er meget præget af digitaliseringen, og får derved et digitalt udtryk – skaber værket. Manovich princip om modularietet, kan ses i form af de opdelinger der er på hjemmesiden, disse sektioner fungerer uafhængigt af hinanden, hvilket vil sige at disse hver især kan fjernes uden at det vil påvirke de andre sektioner på siden.

Hans princip om automatiseringen ser man på siden når man har været inde og se på et link, skrifter skriftfarven på denne fra lyserød til rød, man kan derved se hvilke links man allerede har kigget på.

 Det som kunstneren gerne vil påpege og gøre folk opmærksomme på er at der ligger meget bagved en hjemmeside, de viser hvor meget folk egentlig ikke ved om hvad det er der sker, de viser hvor uforståeligt computersproget er. De bruger det medie de kritiserer til at gøre opmærksom på disse ting. Internettet er det centrale i dette værk, både i selve konstruktionen og eksponeringen af værket, men også i forhold til forståelsen af det.

Jodi har lavet lignende værker som dette siden Internettets start, det har været vigtigt for dem at få vist disse ting og kompleksiteten helt fra begyndelsen. Selv i dag er dette relevant, i forbindelse med at internettet og computeren er blevet en større og større del af vores liv, det får et større socialt aspekt og meget af vores kommunikation foregår over nettet og ved hjælp af blogs. Vi bruger computeren, og nettet til at søge viden, spille, arbejde og kommunikere på. Vi tilkobler flere og flere egenskaber til den, men samtidig er det de færreste der faktisk forstår hvordan computeren og Internettet virker. Det er først når noget går galt i computeren at det går op for folk hvor stor en betydning det har, og hvor værdifuldt computeren og Internettet og de ting vi bruger dette til, egentlig er.

Leave a comment »

Modulopgave 2

Rutebeskrivelse som tekst
V = venstre
H = højre
Skridt = ca. 0,80 Meter, men vi er dog klar over, at en skridtlængde kan variere fra person til person.

■ Du står i krydset mellem Montanagade og Ole Rønners gade du vender mod øst og går 575 skridt fremad (460 meter) .
■ Nu drejer du 112° til H, ned af Marselisborg Allé, du går 300 skridt (240 meter) frem ad Marselisborg Allé og drejer 78° til H.
■ Du befinder dig nu mellem Marselisborg Allé og Odensegade og går 112 skridt (90 meter) fremad Odensesgade. Du befinder dig nu mellem Hans Brugs gade og Odensegade du drejer 18° til V og går 425 skridt (340 meter) frem ad Odensegade.
■ Du drejer 2° til H og fortsætter 325 skeidt (260 meter) frem ad samme vej. Du er nu mellem Odensegade og Horsensgade, hvor drejer du 61° til H og går 37-38 skridt (30 meter) fremad Horsensgade.
■ Du drejer nu 19° til V og fortsætter fremad Horsensgade 200 skridt (160 meter).
■ Du befinder dig nu mellem Horsensgade og Frederiks Allé og drejer 96° til H og går 287-288 skridt (230 meter) fremad Frederiks Allé, du er nu nået til krydset mellem Frederiks Allé og Olle Rønners Gade og drejer 50 til H og går 375 skridt (300 meter) frem ad Ole Rønners Gade.
■ I krydset mellem Ole Rønners Gade og Montanagade, drejer du 90° til V, og går 175 skridt (140 meter) fremad til krydset mellem Montanagade og Jæegergårdsgade.
■ I krydset mellem Montanagade og Jæegergårdsgade, du drejer 86° til H, og går 275 skridt (220 meter) fremad, hvor du når tilkrydset mellem Jægergårdsgade og M.P.Bruns Gade, og der drejer du 91° til V og går 300 skridt (240 meter) lige ud ad M.P.Bruns Gade, hvorefter du drejer 14° til V og går 100 skridt frem, derefter drejer du 31° til H og går 300 skridt ligeud, ned ad Park Allé.
■ I krydset mellem Park Allé og Sønder Allé, drejer du 8° til H og går 225 skridt (180 meter) ned ad Hans Hartvig Seedorffs Stræde, til der hvor vejen krydser med Østergade.
■ I krydset drejer du 88° til V, hvorefter du går 75 skridt (60 meter) ligeud, og så drejer du 79° til V ned ad Frederiksgade, som du skal gå 250 skridt (200 meter) ligeud ad, til krydset med Sønder Allé, hvor du drejer 3° til V og går 850 skridt (680 meter) fremad, ned ad Frederiks Allé, hvor du når til krydset med Jægergårdsgade, hvor du drejer 124 ° til V, så går du 275 skridt (220 meter) ligeud hen ad Jægergårdsgade, hvor du så når dit mål som er ved krydset mellem Jægergårdsgade og Montanagade.


rutebeskrivelse-med-pile.jpg

kollage.jpg

Leave a comment »

Prestudy 2

Vi fik som opgave at finde ruter i Århus midtby ved hjælp af små detaljerede interviews af 10 tilfældige forbipasserende.

Vi valgte at placere os ved domkirken og foretage vores interviews der. Dette er vores resultat:
Ruter

    • Havnen
    • 7-11
    • Søstrene Grene
    • Åboulevarden
    • Essex
    • Skovvejen
    • Nordreringgade
    • Kystvejen
    • Ørelæge-storetorv
    • Banegården
    • Park alle
    • Strøget
    • Mølleparken
    • Magasin
    • Føtex
    • Bispetorv
    • Læge-store torv
    • Domkirken
    • Aros
    • Jægergårdsgade
    • Samsøegade
    • Krukkerne’
    • Fakta
    • Fiskergade
    • Immervad
    • FDM Travel
    • Viby
    • Rådhuset
    • Clemens bro
    • Isenkræmmeren – Borgporten
    • Viby torv
    • Barberen – Åboulevarden

    Punkt 3

    Vi skulle finde en figur på et kort over Århus

    Kort med Figur

    Leave a comment »

    YouTube.com

    logo

    I denne opgave ser vi på hjemmesiden youtube.com. Efter at have observeret hjemmesiden og brugt dens funktioner, har vi ud fra Manovich’s principper fundet of beskrevet nogle mønstre og et mønster har vi visualiseret i en flash film.

    ■ Indhold:
    Brugerorienteret hjemmeside, hvor brugerne kan uploade, se og dele deres videoklip. Brugerne har mulighed for at kategorisere deres videoklip indenfor forsk. områder, som f.eks. underholdning, biler osv. Videoklippene skal opfylde kravene fra den amerikanske copyright lov og må ikke være af stødende art. Generelt må videoerne ikke være længere end 10min og fylde mere end 100mb, der er dog mulighed for at installere et program, så man kan udvide ens upload muligheder. Når en video er blevet uploadet, indgår den automatisk i youtube’s rating-system, hvor brugerne kan vælge, hvor mange stjerner videoklippet skal have. Brugere har mulighed for at kommentere på hinandens film, tilføje film som deres favoritter og sende mails til hinanden.

    ■ Mønstre i verden/YouTube

    □ Numerisk repræsentation:

    Hvis man går ind på YouTube, vil siden virke temmelig simpel, da den er holdt meget stilren, og der ikke er nogen overflødige funktioner, som ikke har nogen irrelevant virkning, men hvis man går ind og ser kildeteksten (jf. Bilag 1), så vil man kunne se at siden består af et utal af formler/algoritmer, hvilket er et kendetegn for nye medier, da de oftest er opbygget af disse – dvs. har en numerisk repræsentation. Kildeteksten til YouTube, er et eksempel på en numerisk repræsentation. Ved ændring af algoritmerne medføres også en ændring i hjemmesidens udseende og/eller funktion.

    □ Modularisering:

    Hjemmesiden er kategoriseret i diverse opdelinger og disse ses også tydeligt over alt på dens sider. Kigges der bl.a. alene på forsiden ville man kunne finde opdelinger, der adskiller sidens konstruktion op i flere grupperinger, såsom: ”Videos being watched right Now”, ”Promoted Videos”, ”Featured Videos”, ”Searchbar”, ”Most Viewed”, ”Most Discussed”, ”Top Favourites”- efter at du har trykket på et videoklip, dukker der disse opdelinger op: ”flere videoklips fra samme bruger”, ”Related Videos” og ”Text Comments”. Alle grupperingerne opererer som en separat enhed, således at en enhed evt. kunne fjernes eller en ny kunne tilføjes uden at det ville have en negativ påvirkning på siden. Dog skaber de separate dele også en større helhed til hjemmesiden, da grupperingerne arbejder sammen og supplerer hinanden. Man kan endda se opdelingen i grupperne i kildeteksten(jf. Bilag 2).
    □ Variation:

    Youtube er original og består af mindre unikke dele, som konstant er i fornyelse. Hjemmesiden består af en række samples, som kan ses i form af videostills på siden. Disse samples skifter i forhold til deres gruppering, nogle skifter hyppigere end andre, f.eks. skifter ”Videos being watched right Now’ hyppigere end ”Featured Videos”, dette medfører til at der konstant er nye versioner af hjemmesiden, men det betyder ikke at den nye version er bedre end den gamle, den er bare anderledes.

    Brugertilpasning på hjemmesiden ses i form af de udvalgte videostills, da det er de specifikke videoklip, som brugere har været inde og kigge på, som bliver vist på forsiden. Når en bruger har valgt at se en video, registrerer hjemmesiden dette og vælger at vise videostills som kunne have en interesse for brugeren, i form af videostills fra samme emne og samme bruger. Brugeraflæsning ses i form af ens historik som også varierer for hver gang man ser et videoklip.
    □ Sortering:

    Denne er illustreret i form af gruppens Flashpræsentation.

    Bilag A

    Bilag B

    Download Flash Filen Her: http://www.2shared.com/file/2879534/b5876ac8/Panda_FLASH.html

    Leave a comment »

    Glitch

    At der er blevet taget nogle billeder med et normalt digital kamera. Engang efter dette, er SD Kortet, som billederne lagers på, blevet beskadiget. Derfor ser billederne sådan ud – “pixel fejl”

    og i vores gruppe er vi enige om at Glitch er:

     

    Når uforudsigelige ting sker ved vores digitale produkter. Således at der efterlades noget uventet/overraskende,
    dette kunne være en fejl, men i Glitch er det ligsom at fejlen “genbruges” til noget mere æstetisk

    glitch1

    glitch2

    glitch3

    Leave a comment »

    Prestudy

    kollage.jpg

    Fotocollagen ovenover viser de mange forskellige linjer på, over, under og ved Clemens bro. Det første vi lagde mærke til da vi ankom ved Clemens bro, var broens markante linjer. Vi fandt derefter hurtigt et gentagende mønster med lige linjer, som blev brugt i området omkring broen. Ergo har vi valgt at samle linjerne til et stort sammenhængende billede og det er med til at synliggøre linje-mønsteret.

    Leave a comment »

    Hello world!

    Dette er gruppen Help.Me.Panda’s blog!

    Gruppen består af:

    Anna Kirstine Jensen

    Anders Hansen

    Jacob Jachowicz

    Morten Sønniksen

    Morten Sønniksen

    Comments (1) »